Vi spottede denne science-fictionagtige finne på DEMA-messen. Som det kan ses på fotoet kan finnen foldes sammen så den ikke fylder meget i bagagen.
Langt om længe fik Waterproof løftet sløret for deres nye våddragt, W8. Introduktionen måtte udsættes på grund af de verdensomspændende forsyningsvanskeligheder og som ramte neoprenproduktionen specielt hårdt.
Men nu er den her og fås i 5mm og 7mm tykkelser.
Derudover kom der en god gennemgang af instruktør kurset som har fået ny struktur. Til slut fik Lisa Svendsen og Rune Platz overrakt deres M3 certifikater af Kursusleder Lars Blaaberg. Stort tillykke til dem begge.
M3a Johnnie Skov er kursusleder på instruktør kurset der afsluttes 14-16 april 2023. Her vil der også blive kørt Cross-Over kursus for instruktører med certifikater fra andre organisationer. Meld gerne ind hvis du vil på instruktørkursus.
D. 14.-15. oktober 2022 blev der afholdt Nordisk Mesterskab (NM) i undervandsjagt i Norge på øen Hitra, der ligger vest for Trondheim. Her stillede 30 mænd op i herrerækken og for første gang nogen sinde blev der lavet en separat række for kvinder, hvor der var syv der deltog